Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Kunstudstilling i påsken

 

 

Fussingø-gruppen

Marts 2018

 

Også i dette års påske kan kunstinteresserede få lejlighed til at opleve en perlerække af kunstværker og møde deres skabere på en udstilling på Fussingø Slot. Udstillingen åbner Palmesøndag, den 25. marts, kl. 10. En time senere – kl. 11 – vil keramikeren Signe Kähler

holde åbningstale og musikerne i bandet Venning Wild Cats vil fylde det gamle slots gange og rum med liflige jazztoner.

 Efterfølgende er udstillingen åben alle dage i perioden 29. marts – 2. april i tidsrummet kl. 10 – 17. Cafeen er åben for køb af kaffe og brød.

 I 2018-udstillingen medvirker 14 veletablerede og erfarne kunstnere fra forskellige dele af landet. For de flestes vedkommende er Fussingøudstillingen kun den seneste i en lang række af inden- og udenlandske fremvisninger. De spænder over et væld af udtryksformer og materialevalg og deres baggrund og tilgang til kunsten er lige så forskellig som deres værker.

 Som besøgende på udstillingen vil man opleve både meget farverige og påtrængende kunstværker og mere ydmyge og dæmpede kulører og figurer. Men i alle tilfælde er værkerne et klart udtryk for deres skabers passion og kreativitet. Slottets mange rum og gange åbner mulighed for, at kunstnerne kan samle de udstillede værker, så beskueren får et indtryk af helheden i kunstnerens udtryksform.

 På Fussingøgruppens hjemmeside, www.fussingoeslot.dk er der en fyldig præsentation af alle 14 udstillere og eksempler på deres kunst.

 Ved indgangen til slottet er der rigeligt med gratis parkeringspladser, og erfaringen viser, at påskeudstillingen på Fussingø Slot for mange er en kærkommen lejlighed til at aflægge en forårsvisit i og ved de omgivende skove og søer, hvor den tiltagende sols stråler begynder at vække de vinterslumrende dyr og planter til live igen.

 

 

                                            ____________________________________

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.08 | 11:21

hej
ja det passer, vi kan bruge flere hjælpere.
ring til Jytte Thomsen på 61751773, her kan du få mere information.
hilsen Mie

...
07.08 | 10:28

se hjemmeside opslaget om dm drejning.

...
07.08 | 10:21

http://www.fussingoeslot.dk/419920770

...
06.08 | 14:56

Hej hej
Jeg har hørt fra anden side at i godt kunne bruge flere til at hjælpe i gruppen .
Passer det ?
Mvh
Birgitte B. Nielsen

...
Du kan lide denne side