Landskabet omkring Fussingø gods

Seværdigheder

Fussingø seværdigheder

Se stort kort over området med detaljer

1. Fussingø Slot 

Vest for Fussing Sø finder man Fussingø Slot gemt i et smukt bakket skovlandskab omgivet af gamle bøge og ege samt levende hegn. Slottet, der er opført i nyklassicistisk stil omkring 1795 på foranledning af grev Christian Ludvig Scheel von Plessen, er delvist bygget af genbrugsmaterialer. Her har man anvendt munkesten, dørkarme, døre, rudeglas, vinduesoverligger samt tømmer i tagkonstruktionen, gulve og etageadskillelser fra den gamle borg, der blev nedrevet få år forinden. Arkitekten var formentlig Anders Kruuse. Det nye slot er i én etage med en høj kælder og er næsten udelukkende blevet brugt som sommerresidens. Slottet var en del af et gammelt gods, der omtales så tidligt som 1540.

I 1947 blev slottet konfiskeret af den danske stat fra den tyske ejer lensgreve Carl Ludwig Scheel-Plessen som en slags krigsskadeerstatning. En kontroversiel beslutning som der endnu i dag sættes spørgsmålstegn ved.

Til slottet hører avlsbygninger, der blev opført i 1910-11, efter at de tidligere stråtækte bygninger brændte. I dag står heste- og kostald tomme, mens svinestalden er indrettet som naturlokale til brug for foreninger og naturvejledning. Laden rummer diverse maskiner. De øvrige bygninger bruges som kontor for Naturstyrelsen, Kronjylland, funktionærboliger og en naturbørnehave.

Slottet har kun åbent i løbet af året i forbindelse med forskellige arrangementer som udstillinger af kunst- og kunsthåndværk osv. Der kan dog aftales grupperundvisninger for 10-50 personer hos Fussingø-gruppen.

Find flere oplysninger på fussingoeslot.dk

Parken er åben for offentligheden året rundt. Slottet hører ind under Fussingø Gods som råder over 700 hektar skov og 250 hektar agerjord, der drives med økologisk planteavl, mens de lavtliggende enge er bortforpagtede til græsning. 

2. Gammelhave 

På den lille halvø i den vestlige del af Fussing Sø, ligger Gammelhave med resterne af et 350 år gammelt fransk parkanlæg med tre parallelle lindealléer og en spejldam. Historien går, at når lindetræerne blomstrer, danser damer og herrer med overdådige parykker og i barokdragter menuetter og gavotter i haven ved midnatstid.

Midt i den ene allé har man bevaret fundamentet af Skeels herreborg, der blev opført 1555. Borgen hvilede på et massivt kampestensfundament, og over fundamentet er der bevaret rester af en granitsokkel af romanske kirkekvadre samt spor efter murværk af røde munkesten. Man ved, at bygningen målte 35 meter x 12 meter og havde to runde hjørnetårne mod øst. På vestsiden fandtes et kvadratisk trappetårn midt på langsiden, og der blev senere tilføjet et ottekantet tårn på bygningens sydvesthjørne.

I Gammelhave står der desuden en obelisk, der blev rejst i 1875 af bønder, som tak for at godsejer Christian Ludvig Scheel von Plessen 100 år tidligere havde givet bønderne deres gårde i arvefæste.

3. Fussingø Vandmølle 

Fussingø Vandmølle er opført i 1600-tallet, mens det nuværende stuehus er bygget 1909-12. Møllen har altid tilhørt Fussingø Gods, men blev overtaget af staten i 1947. Den har været i brug helt frem til 1951.

Møllen har et overfaldshjul, der er overdækket af det stråtækte tag. Vandføringen er bevaret, og hjulet kan rotere, men det trækker ikke noget. Fundamentet er af kampesten, mens facaden er i bindingsværk.

Fussingø Vandmølle var en fæstemølle. Det vil sige, at mølleren lejede møllen af ejeren og måtte skrive under på et fæstebrev, hvor der var nedskrevet nogle betingelser, som mølleren skulle overholde.

Et af fæstebrevene kan læses på moellearkivet.dk

Møllens stuehus fungerer nu som privatbolig for ansatte ved Naturstyrelsen, Kronjylland og er ikke åben for offentligheden.

4. Galgebakken 

Man ved ikke, om der rent faktisk er foretaget henrettelser på bakken. Fussingø har i sin tid udgjort et selvstændigt birk med egen birkedommer, så det er muligt at kriminelle mødte deres endeligt i Indskovene.

I dag er bakken hjemsted for nogle af skovens ældste bøge og byder på en fin udsigt over sø, skov og marker. Om vinteren er bakken populær som kælkebakke.

Læs mere om mulighederne for at kælke under Aktiviteter

5. Ulvegraven 

Lidt bag en gravhøj omkring 100 meter øst for vejen Sønderskovbakken ligger Ulvegraven.Der er dog næppe en ulv begravet på stedet, og den har højst sandsynligt heller ikke været brugt til at fange ulve. Der er derimod nok tale om en gammel iskælder.

6. Skovrider Andersens mindesten 

I Humlegårdsområdet er der på en bakketop i skovkanten rejst en mindesten for skovrider Carl Holten Andersen, der døde for en vildttyvs kugle. Det siges, at den unge krybskytte græd jammerligt, da han så hvad han havde gjort. På stenen står: "Til minde om skovrider Carl Holten Andersen 1904 Fussingø 1921."

7. Trehøje 

Fussingø Skove huser omkring 70 gravhøje, formentlig fra bronzealderen. Den mest markante er Trehøje, der ligger på skellet mellem Indskovene og Udskovene.

8. Kunstruten 

I Udskovene lige nord for Ålum overfor madpakkehuset finder man en kunstrute. Her udstiller lokale kunstnere værker. Nogle af værkerne står der året rundt. Andre kun i en begrænset periode.

Læs mere på ud-i-kunsten.dk

9. Ålum Bakker 

Bakkerne, der ligger uden for fredskovsdigerne, er i dag fuldt skovklædte. De lyngklædte bakker blev plantet til omkring 1880. Inden da var Ålum Bakker lidt af et forlystelsessted for Randers og omegn. Her kom folk for at socialisere og få sig en svingom i pavillonerne.

10. Serpentinespor 

For at lette udkørslen af tømmer skar man serpentinespor ind i de meget stejle og svært tilgængelige skovbevoksede skråninger. Langs Nørreåen og Skalsåen kan du se sporene, der snor sig langs ådalenes mange smeltevandskløfter som en kæmpe slange. Hvis du er til fods eller på cykel er sporene et glimrende sted at nyde det spændende landskab fra.

11. Engen ved Nørreåen 

Engen ved Nørreåen forbinder Udskovene med Nørreåen. Herfra blev der tidligere udskibet tømmer til blandt andet Randers. Pramfarten er nok mest kendt fra Gudenåen og blev hovedsagelig anvendt i 1800­-tallet, men i begyndelsen af 1900­-tallet blev der stadig transporteret tømmer ad Nørreåen.