Kunsthåndværk 2020

Corona restriktioner.

Vi følger nøje sundhedsmyndighedernes regler & anbefalinger.

 

På slottet må der max opholde sig 80 personer af gangen, hvilket vi holder tal på.

Der er håndsprit ved indgangen og hos kunstnerne.

Berøringsflader og toilet bliver rengjort 3 gange om dagen.

Der er lavet en dør til indgang, og en til udgang, så 1 meter afstanden kan holdes.

Cafe er flyttet til naturskolen.

Vi opfordrer til brug af dankort.

Fernisering er aflyst.

Vi tager  ansvar overfor hinanden og håber det samme fra vores gæster. Hold afstand sprit hænder. Følg vores retningslinier.

 

 

Kunsthåndværker udstilling

Udstillingen er åben:

Lørdag den 29. aug. kl. 10-17.

Søndag den 30. aug. kl. 10-17.

Onsdag den 2. sep. kl. 13-17.

Lørdag den 5. sep. kl. 10-17.    

Søndag den 6. sep. kl. 10-17.

 

13 Udvalgte kunsthåndværkere udstiller og sælger et bredt spekter af godt kunsthåndværk.

Grundet covid 19 er der ingen fernisering.

Nyd den berømte Fussingø-kringle til en kop kaffe med behørig afstand i det gamle slotskøkken, i café-lokalerne eller, hvis vejret er til det, foran slottet med udsigt til den smukke park og Fussingø-skoven. Der er gratis parkering ved slottet.

Entre' 30 kr. 

Koordinator  for Fussingø-gruppen Conny Hass. 41293370

Link til Pressemeddelelse:

 http://www.fussingoeslot.dk/440262614

 

 

Lene Frantzen

Filtede boligtekstiler.

Jeg filter store mængder uld sammen i faste ruller som efterfølgende bliver skåret i skiver – en teknik jeg selv har udviklet. Jeg triller, folder, trækker, klatter, klumper og ruller de farvede filtlag, så farvestrukturerne ændres fra gang til gang. Jeg filter brugsting, mest boligtekstiler - tekstile vægdekorationer samt installationer. Jeg bruger ulden råt som den er samt mere forarbejdet/indfarvet uld. Jeg laver også vegetarskind hvor jeg filter den afklippede uld/ham. Resultatet minder om almindelige lammeskind, men jeg kalder det ”vegetarskind” fordi fårene ikke skal lade livet - de går stadig ude på bakkerne - har det godt og næste år bliver de klippet igen.

www.lenefrantzen.dk

 

Vibeke Vejlgård Enevoldsen

Keramiske fade.

Jeg arbejder som keramiker i et værkstedsfællesskab i Århus. Jeg laver udelukkende unika værker, oftes i stentøj og med mange glasure. Inspirationen finder jeg ofte i den storslåede Islandske natur og den skønne natur omkring Silkeborg, hvor jeg bor.

www.vibekeenevoldsen.dk

 

FILT ART-isterne

Filtet beklædning mv.

Vi er en gruppe kvinder, som alle arbejder med forskellig former for kunsthåndværk. Vi mødes ca hver 6. uge i Hinnerup i GRIMA s regi ( dansk filteforening), og her laves fortrinsvis filt. Vi er: Hanne Max Christensen, - filter, væver og maler. Jessie Hansen, - filter og maler. Elin Leth Jespersen, - filter og keramiker. Bodil Fisker, - filter og ecoprinter. Tove Poulsen, -filter og ecoprinter. Åse Nielsen, -filter. Vores udstilling vil omfatte filtet beklædning, f eks jakker og tørklæder, filtede krukker og hatte, samt ecoprint på beklædning og læder.

mail@elinlethjespersen.dk

Nicolai Köhne

Interiør og design.

Jeg er for ca. 2 ½ år siden startet med at designe, fremstille og sælge interiørprodukter i nordisk inspireret enkel designstil. Jeg har mest arbejdet i træ, men er også begyndt at bruge andre materialer: keramik og et enkelt design i stål. Jeg går meget op i bære-dygtighed og laver tingene af genbrugstræ (møbler fra genbrugsbutikker) og FSC certificeret træ. Selvom der bruges genbrugstræ er det essentielt for mig, at tingene fremstår eksklusivt og med høj håndværksmæssig kvalitet. I vedhæftede link kan i se en artikel som Avisen Nordjyske brugte om mig og Köhne-design.

www.e-pages.dk/bogodt/462/html5/koehne.dk

 

 

Kamilla Mendel

Design smykker og tasker i gummi mv.

Jeg kommer fra Randers. De sidste 15 år har jeg arbejdet med genbrugsmaterieler som traktor- og cykelslanger, cykleventiler, cykelkæder, fjedere, pressening og hvad der ellers er kommet forbi min vej. Der arbejdes ved køkkenbordet hjemme på Femkløvervej 2 sammen med familien, som også er en stor del af Mendel Design - samvær som jeg sætter stor pris på. Der laves alt fra tasker, krukker, bordskånere, vaser, halskæder, armbånd, øreringe til julepynt.

kamillamendel@gmail.com

 

Karl-Heinz Boserup

Skulpturer.

I mine værker tager jeg ofte udgangspunkt i de tidligste kulturbetingede design, såsom økser og skibe og de nordiske helleristninger. I de seneste år har jeg hovedsageligt arbejdet med den nordiske mytologi i form af mindre skulpturer.

www.prof-randers.dk/karl-heinz-boserup

 

Meta Mortensen

Keramik.

Jeg er uddannet keramiker fra Aarhus Kunstakademi 2014. Har været med på statens censurerede udstillinger flere gange og udstiller jævnligt på førende danske gallerier. Er medlem ad danske kunsthåndværkeres organisation og flere kunstnergrupper. Jeg arbejder ofte med det nøgne ler i sort, hvidt og beige. Jeg inspireres af naturen, af klipper, træer og af primitiv kunst, og deres geometriske mønstre.

www.metamortensen.dk

Zofia Karen Enevoldsen

Guld- og sølvsmykker.

Jeg uddannet Guldsmed, udlært i jan 1999. Jeg arbejder med et Univers af genkendelse, naturen, finurlige oplevelser for sanserne.

www.zofiaenevoldsen.dk

 

Ane Lyngsgaard

Pileflet.

Som udgangspunkt var det pilen, der fascinerede mig, siden andre organiske materialer og nu er det, hvad øjet finder og hænderne former. Jeg er optaget af at bruge det gamle håndværk til at give flet nye dimensioner og fortælle nye historier. Denne udstilling kalder jeg Mine Skandinaviske Rødder.

www.pileriet.dk

 

Tina Lofstad

Mundblæst glas.

Jeg har fået en klassisk håndværkeruddannelse fra glasskolen i Orrefors, som jeg er dybt taknemmelig for, og den har fulgt mig videre gennem livet. Jeg arbejder nok meget med stærke klare farver og ting man bliver glad af. Samtidig holder jeg meget af det klare glas. Jeg er ubevidst præget af min skolegang i Sverige, det skandinaviske og Orrefors. Jeg åbnede Glaspusteriet i Viborg i 2003. Det er hårdt at have et glaspusteri – men jeg vil ikke bytte med noget som helst. Jeg arbejder med glas, fordi det er spændende, kreativt og så er det min passion – her er min rette hylde. Glas er mig. Glas er mit liv.

www.glaspusteriet-lofstad.dk

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anne Britt Rosendahl | Svar 02.03.2020 16.18

Hej Mie Tusind tak for hjælpen

Anne Britt Rosendahl | Svar 01.03.2020 14.22

Hej har været til strikkecafe ved Charlotte Tøndering og hun havde købt nogle strikkede kugler der er afstives. Hvem er kunstneren og hvor forhandles de?

Mie 02.03.2020 12.33

MOSEHUSET

Mie 02.03.2020 12.31

Hej Britt
Firmaet hedder Modehuset kunsthåndværk med ejer Elin Åbenhus i Fjellerup
Hilsen Mie

Mie severinsen 01.03.2020 17.49

HEJ
Jeg skal forhører mig hos koordinator for strikkecafen
H Olsen Mie

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.08 | 08:26

Hej Kathe

Spørg her Randers Jagt og fiskeri.
Hilsen Mie

...
15.08 | 08:24

🌊 FISK ELLER TAG EN SEJLTUR TUR PÅ FUSSING SØ 🌊

Kun hos os - vi har udlejning af fiskeret på en af Danmarks bedste søer ”Fussing Sø” - så hvorfor ikke nyde vejret i natursmukke omgivelser 🚣🏼‍♂️☀️

Priser:
Solopgang til 13.00 koster 100 kr.
Fra 13.00

...
14.08 | 14:03

Hvor kan man finde ud af præcis hvor man må fiske i Nørre å, findes der et kort? Og hvor skal man henvende sig hvis man vil leje en båd?

...
25.07 | 16:47

hej Birthe!
Workshops er ikke arrangeret og på plads endnu, vi skal hurtigst mulig få det i orden. skal jeg sende en mail til dig når det bliver klar. hilsen Mi

...
Du kan lide denne side