Søndag den 21. november kl. 15 med "Toner af guld"
Årets slotskoncert fylder Fussingø Slot med liflige toner fra årets adventskoncert.
Med kun 2 uger til advent
er der mange, der hvert år bruger koncerten som anledning til en afslappende søndag eftermiddag på og omkring Fussingø, inden de følgende ugers juletravlhed for alvor sætter ind.
Til at bringe slottets gæster i den rette stemning har Fussingø-gruppen i år valgt
duoen ”Toner af Guld”,
der består af ægteparret, Helle og Dynes Skovkjær. Parret
beskriver koncertens forløb således: -Vi varmer op med nogle numre under temaet håb og længsel, og langsomt arbejder vi os hen mod advent og jul gennem kendte klassikere og nyere melodier. Juleviser, salmer, evergreens
fra bl.a. Disneys verden og hits fra TV-julekalendere gennem tiderne vil fylde den smukke sal, og der bliver også mulighed for fællessang.
”Toner af Guld” håber på den måde at kunne kaste adventsglans over slutningen af en grå november. Duoen garanterer i hvert fald, at tilhørerne går hjem med en
spirende julestemning
i maven.
- På denne tid af året falder mørket tidligt på, men vi vil på vanlig vis sørge for
levende lys til at oplyse og sprede hygge på ”slotspladsen”, fortæller Inger-Lise Mørup, der er dette års koncertarrangør.
Koncerten begynder kl. 15.00 og varer et par timer
Entreen
på 100 kr. betales ved indgangen.
I pausen er der mulighed for at købe en kop kaffe eller et glas vin.
Koordinator Inger Lise Mørup
Tlf. 50996105